Urner
Nordic Funeral og Tommerup Heilskov er leverandørerne af de forskellige urner, man kan vælge. De forskellige urner kan fås i forskellige farver og med forskellige motiver.
Bestla-urnen er 100% biologisk nedbrydelig og komposterbar. Nordic Funeral skriver, at den er CO2-neutral, miljø-og ressourcebesparende samt fri for miljøgifte og tungmetaller. Den har en høj dimensionsstabilitet og stivhed og målene for urnen er: Indhold: 5,2 l, Vægt: 700 g Højde: 275 mm.
Urnen er fremstillet under kontrol af det tyske institut for produktion af begravelsesudstyr i EU. Der medfølger en 100% bionedbrydelig pose til asken.
Den flotte bambusurne er fremstillet af naturmaterialer og er fuldstændig nedbrydelig indenfor 10 år. Der medfølger en 100% bionedbrydelig pose til asken. Målene for urnen er: Højde: 315 mm I Ø ca. 200 mm.
Urnen, Soft, er lavet af arboform. Det er en bioplast, der hovedsageligt er fremstillet af trædelene lignin og cellulose. Arboform kaldes også flydende træ. Lignin er et restprodukt fra papirproduktionen. Urnen er dermed naturlig nedbrydelig. Den fås i farverne hvid, sort, blå, rød og grøn.
Beyond Life er en urne, hvor formen er inspireret af den smukke japanske plante Japansk Lygte, hvis bær er omsluttet af en papirtynd lanterne. Frøene ligger i en kapsel udformet som et blad. Der er udvalgt forskellige smukke og hårdføre typer af træer og blomster. Frøblandingen er Robiniatræ og forglem-mig-ej.
Gefnurnen er lavet af forskellige biologiske materialer uden råolie og er 100% biologisk nedbrydelige. Urnens overflade er ubehandlet.
Ved askespredning bruger vi urner, som er fremstillet af papir og kraftigt pap. Det er en enkel urne til jordnedsættelse eller askespredning. Den er nem at håndtere med en perforeret top, hvilket betyder den er lettere at anvende ved spredningen.
Vi vil gerne sætte aftryk, som rækker mod kommende generationer. Hvis man kan optimere, hvordan processerne foregå ved en bisættelse, er det centralt for os. Vi bruger kun certificerede og miljøgodkendte produkter, og vi bestræber os på i vores hverdag at leve med bevidstheden om at drage omsorg for vores fælles jord.
