Dødsannoncer

Hos Ødegaard og Søgaard Begravelser bistår vi gerne med at udforme en dødsannonce. Vi kan sende den til den avis, I ønsker eller hjælpe jer med at få den til at ligge online.
Her på siden kan du se informationer om det praktiske vedrørende dødsannoncen.

Dødsannonce ved afdødes begravelse og bisættelse

Dødsannoncer

I forbindelse med et dødsfald er der mange, som ønsker, der skal en dødsannonce i avisen, som fortæller offentligheden om en persons død. Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser laver vi dødsannoncer og formidler kontakten til lokale, regionale eller landsdækkende aviser. 

En dødsannonce indeholder typisk afdødes fulde navn, fødsels- og dødsdato samt oplysninger om begravelsestid og -sted. Dødsannoncer kan også følge et særligt mønster, men ønsker du at lave en alternativ opstilling, er det også muligt. Nogle gange er der også en figur eller et symbol øverst på annoncen, som indikerer et særligt kendetegn eller en særlig følelse forbundet med personen.

Dødsannoncer findes i både trykte og digitale medier. Traditionelt har man i Danmark bragt dødsannoncer i lokale aviser og dagblade, men der er en tendens til, at det bliver mere udbredt at bruge online platforme til at offentliggøre dødsannoncer.

 

Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser plejer vi at lave dødsannoncen i forbindelse med, at vi har begravelsessamtalen. Dermed kan vi i fællesskab lave et layout og finde en ordlyd, som stemmer overens med jeres ønsker. Efter samtalen sender vi annoncen til korrektur, så I har mulighed for at gennemse, om alt er som aftalt.

Ønsker I, der også skal en takkeannonce i avisen, er dette også muligt. Vi kan udfærdige den i forbindelse med samtalen, eller vi kan skrive eller ringe sammen efter højtideligheden. Vi laver også gerne nogle forslag til, hvordan takkeannoncen kan sættes op. 

For annoncering i Herning Folkeblad er der deadline tirsdage kl. 13.00 for onsdagsudgaven og kl. 9.00 de øvrige hverdage. 

 

Nekrolog

Herning Folkeblad tilbyder at skrive en nekrolog om afdøde. Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser sørger vi for at etablere kontakten, så I kan få udfærdiget mindeteksten. Nekrologen skrives af en journalist. Proceduren er, at efter bisættelsen eller begravelsen har fundet sted, bliver I kontaktet af avisen som på baggrund af et mini-interview skriver nekrologen. Jeres opgave er at have nogle stikord eller anekdoter, I kan give journalisten, så udarbejdes nekrologen på baggrund heraf.  

 

Begravelse i Ikast eller Vildbjerg

Begravelsesplanlægning i Ikast og Vildbjerg er en vigtig del af vores tjeneste, og vi tilbyder omfattende begravelsesrådgivning for at sikre, at alle aspekter af din begravelse eller bisættelse bliver håndteret med omhu og respekt. Uanset om du har brug for hjælp til begravelses- eller bisættelsesforberedelse, er vi her for at støtte dig.

Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at planlægge en værdig og personlig afsked.

Anbefalinger

Hos Ødegaard & Søgaard Begravelser yder vi omsorg og praktisk hjælp, når du mister. Hver dag bestræber vi os på at være nærværende og bistå med de praktiske forhold i en svær situation. Vi har hjulpet mange familier. Her kan du læse nogle af deres erfaringer med vores assistance.

Kæmpe anbefaling

Hermed en kæmpe anbefaling til Anita og Ødegaard & Søgaard begravelser.

Da min far desværre gik bort den 23/12-23, kom Anita og hjalp os juleaftensdag midt i alt forvirring og sorg.

Anita er et meget fantastisk menneske og bedemand. Hun er meget omsorgsfuld og medfølende, hvilket betød meget i vores situation.

Hun var under vores møde også rigtig god til at veksle mellem de informationer og beslutninger som bisættelsen af min far krævede – og de følelser og fortællinger, som der også var brug for plads til. Vi sad tilbage med en oplevelse af at være i gode hænder – og det har vi været igennem hele forløbet. Anita har haft styr på det hele og beredvilligt undersøgt, det der har været nødvendigt.

Jeg vil til enhver tid anbefale at bruge Anita og Ødegaard & Søgaard begravelser. Det hele er så fint, og en stor hjælp i sorgens stund.”

– Thobias Laustsen

Professionelle og empatiske

Vi benyttede Ødegaard og Søgaard Begravelser ved min mands død. Vi er meget tilfredse. Anita Søgaard og hendes kollega var behagelige, stille og søde.

Anita varetog alt det uoverskuelige papirarbejde der kræves, samt en del ting udover det nødvendige, f.eks. tilskud som vi ikke vidste fandtes. Vore ønsker blev imødekommet og eksekveret med det samme. Prissætningen var fair og gennemskuelig, vi var
hele tiden med, og det blev en fin og god begravelse. En god oplevelse i en træls tid.

 

– Marianne Sejersen

Tak til Anita

I forbindelse med min mors død vil jeg på familiens vegne gerne rette en speciel tak til jer.Under hele forløbet har vi følt os guidet og hjulpet på både omsorgsfuld og professionel vis. 

Det betyder uendelig meget i en sårbar situation. 

Tak også for blomsterhilsen ved begravelsen. 
Alt sammen så værdsat. 

– På familiens vegne, Belinda Hornshøj

En fantastisk støtte

Vi kan varmt anbefale Ødegaard og Søgaard.
Da vi mistede vores mor ret pludseligt, og vi alle var i chok, fik vi den bedste hjælp og støtte af Anita og Majken.

De lyttede med varme og hjalp med at skabe overblik over alle de ting, vi skulle forholde os til omkring bisættelsen.
Vi oplevede dem som meget empatiske og fintfølende. Gennem hele processen gav de os den tid og plads, vi havde brug for, til at tage afsked med vores mor og have sjælen med.

TAK

 Kirstine, Mette og Lene

 

 

Kontakt os her

I er altid meget velkomne til at kontakte os for en samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at planlægge en begravelse eller bisættelse. For os er det vigtigt at lytte til jeres ønsker.

E-mail: [email protected]
Døgntelefon: + 45 97 12 06 10 og +45 97 17 20 25