Gravsted
At vælge et gravsted er en vigtig del af at ære en afdødes minde. Hos Ødegaard og Søgaard Begravelser forstår vi de forskellige følelser og behov, der følger med dette valg. Uanset om I foretrækker jordfæstelse, kremering, askespredning, eller en plads i et kolumbarium, står vi klar til at fortælle jer om de forskellige muligheder.
Her på siden kan du læse mere om de forskellige typer af gravsteder, der findes.
Begravelsesloven og lokale kirkegårdsregler
Et gravsted er ikke bare et gravsted. Der er forskellige regler, som du kan læse mere om her.
I henhold til Begravelsesloven i Danmark, skal alle begravelser og kremeringer finde sted på enten en af folkekirkens kirkegårde eller en anden godkendt gravplads. For at forstå lovgivningen og procedurerne kan I læse mere på Retsinformations hjemmeside.
I Herning-området kan Herning Nordre og Vestre Kirkegårdes fælleskontor på Vestergade 63 for praktisk information og vejledning. Deres hjemmeside tilbyder også nyttige oplysninger.
Lokale kirkegårde som i Tjørring, Snejbjerg eller Rind har deres egne regler og retningslinjer, som kan findes på de respektive kirkegårdes hjemmesider eller ved direkte henvendelse.
Vælg det gravsted, der passer til jeres ønsker
Der er flere forskellige muligheder, når der skal vælges gravsted, og vi vil gerne være behjælpelige med at finde den løsning, der passer til den affødes og familiens ønsker. Herunder kan du læse mere om jordfæstelse og begravelse, kremering med efterfølgende bisættelse, askespredning og kolumbarium.
Jordfæstelse – begravelse
I forbindelse med en jordfæstelse skal du beslutte, hvor du ønsker afdøde skal placeres på kirkegården eller på et af kirkeministeriets godkendte gravpladser.
Kirkegårdens personale er behjælpelige med at finde et passende gravsted. Måske har du allerede et familiegravsted med tilhørende gravsten. Hvis det er tilfældet, skal der tages kontakt til en stenhugger, for at orientere om, hvilke inskriptioner der skal tilføjes på gravstenen. Ødegaard og Søgaard Begravelser vil gerne hjælpe med kontakten til en af de lokale stenhuggere.
Er der ikke et eksisterende gravsted, skal du tage stilling til, hvilken gravstedsform du ønsker til afdøde. Kirkegårdene har mange muligheder. Der er traditionelle gravsteder, gravsteder i skoven, plænen, oprejste sten, sten der ligger ned, fællesplænen eller lignende.
Ved en jordfæstelse er der 30 års fredningstid. Ønsker gravstedsejeren at kirkegårdene skal vedligeholde gravstedet, findes der på de respektive kirkegårdskontorer takster for, hvordan det økonomiske niveau ligger.
Kremering – bisættelse
Er afdøde blevet kremeret, kommer asken til bisættelsesstedet i en urne. Som pårørende kan du selv vælge at hente urnen ved Holstebro Krematorium, eller Ødegaard og Søgaard Begravelser kan hente urnen for dig og bringe den til Herning Kirkegårdskontor eller en af omegnsbyernes kirkegårdskontorer.
Gravstedspladsen til en urne har en fredningstid på ca. 10 år. Perioden afgøres af de enkelte kirkegårde og vurderingen tages ud fra den konkrete gravplads jordforhold.
Har I et familiegravsted med tilhørende gravsten, skal du have kontakt til stenhuggeren for at aftale yderligere inskriptioner. Ødegaard og Søgaard Begravelser vil gerne hjælpe med at tage kontakt til en af de lokale stenhuggere.
Er der ikke et eksisterende gravsted, skal du tage stilling til, hvilken gravstedsform du ønsker til afdøde. Kirkegårdene har mange muligheder. Der er traditionelle gravsteder, gravsteder i skoven, plænen, oprejste sten, sten der ligger ned, fællesplænen eller lignende. Kirkegårdens personale vejleder gerne, så den rigtig beslutning tages.
Askespredning
Afdødes aske kan også blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. På borger.dk kan du finde en blanket ”Spredning af aske over åbent hav”, som du kan udfylde og printe ud. Læg den udfyldte og underskrevne blanket sammen med dine øvrige papirer, som de efterladte får brug for. Se informationer her.
Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet.
Kolumbarium
Betegnelsen dækker over en urnehal – eller et dueslag. Urnen placeres i en mur bestående af små nicher. I Herning har vi ikke et kolumbarium, men muligheden for denne gravstedsform findes i bl.a. Silkeborg og Esbjerg. Denne form for “bisættelse” er velegnet, hvis du ønsker at forene to ægtefællers aske, eller hvis du ikke ønsker at komme i indviet jord.
Materialet urnerne af lavet af, vil typisk være keramik, porcelæn, sten eller andet længerevarende holdbart.
Lad os hjælpe med at finde det rette gravsted
Hos Ødegaard og Søgaard vil gerne bistå med at finde det rette sidste hvilested for jeres nærmeste.
Fra det administrative til praktikken og omsorg.
Hvis I står i en situation, hvor I har mistet en nær relation, så tag gerne kontakt til os for at få hjælp til de praktiske forhold. Vi tager os af administrative detaljer, står for koordineringen med dyb respekt for jeres ønsker og behov og ønsker undervejs at være i dialog med jer få at opnå de bedste resultater.
Anbefalinger
Hos Ødegaard & Søgaard Begravelser yder vi omsorg og praktisk hjælp, når du mister. Hver dag bestræber vi os på at være nærværende og bistå med de praktiske forhold i en svær situation. Vi har hjulpet mange familier. Her kan du læse nogle af deres erfaringer med vores assistance.
Kontakt os her
I er altid meget velkomne til at kontakte os for en samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at planlægge en begravelse eller bisættelse. For os er det vigtigt at lytte til jeres ønsker.
Kontaktoplysninger
Vestergade 45, 7400 Herning
Orionvej 2A, 7430 Ikast
Danmarksgade 11, 7490 Aulum
Email: [email protected]
Døgntelefon: 9712 0610