Anbefalinger
Ødegaard & Søgaard Begravelser bliver drevet på værdier, der har båret vores virksomhed i generationer – nemlig omsorg og faglig omhyggelighed.
Her kan du se, hvordan andre mennesker har oplevet vores service.
“Da vi med kort mellemrum mistede såvel mor/svigermor og far/svigerfar var vi i en næsten uoverskuelig situation, hvor vi egentlig havde nok i at bearbejde vores følelser – og samtidig svært ved at overskue det praktiske omkring bisættelserne.
I den situation var Bente og Jørgen Ødegaard en fantastisk støtte. De var utrolig empatiske, hjælpsomme, gode til at gøre opmærksom på de forskellige muligheder ( ex. hvad gør man når en person skal lægges i kiste), og skabe overblik over hele ceremonien på en klar og “enkel” måde.
De var reelle (prisen blev oplyst på forhånd på alt) og de var for os en utrolig støtte i en svær tid. Alt i alt var de i hele forløbet fantastiske, behagelige og professionelle.
Absolut anbefalelsesværdige, når man står i en så svær situation. En stor TAK til Bente og Jørgen for deres unikke måde at håndtere opgaven på”.“
Birthe og Bjarne
“I forbindelse med min mands bisættelse fik Ødegaard Begravelser hele forløbet til at fungere rigtig godt. Jørgen Ødegaard var ikke blot professionel, men havde hjertet med.
Mange af dem som var med til handlingen, som Jørgen Ødegaard forestod, har efterfølgende sagt, at den var meget smuk.
Mine bedste anbefalinger.”
Margit Bred
”Hermed en kæmpe anbefaling til Anita og Ødegaard & Søgaard begravelser.
Da min far desværre gik bort den 23/12-23, kom Anita og hjalp os juleaftensdag midt i alt forvirring og sorg.
Anita er et meget fantastisk menneske og bedemand. Hun er meget omsorgsfuld og medfølende, hvilket betød meget i vores situation.
Hun var under vores møde også rigtig god til at veksle mellem de informationer og beslutninger som bisættelsen af min far krævede – og de følelser og fortællinger, som der også var brug for plads til. Vi sad tilbage med en oplevelse af at være i gode hænder – og det har vi været igennem hele forløbet. Anita har haft styr på det hele og beredvilligt undersøgt, det der har været nødvendigt.
Jeg vil til enhver tid anbefale at bruge Anita og Ødegaard & Søgaard begravelser. Det hele er så fint, og en stor hjælp i sorgens stund.”
Thobias Laustsen
“I forbindelse med planlægningen af min mands bisættelse, fik vi den bedste tænkelige hjælp af Ødegaard. Han var lyttende, omsorgsfuld, nærværende og bedst af alt, vejledte han os til den helt rigtige afsked med min mand.”
Aase Laier
“Kære Majbrith
I forbindelse med min mors død vil jeg på familiens vegne gerne rette en speciel tak til jer. Under hele forløbet har vi følt os guidet og hjulpet på både omsorgsfuld og professionel vis.
Det betyder uendelig meget i en sårbar situation. Tak også for blomsterhilsen ved begravelsen.
Alt sammen så værdsat.”
På familiens vegne, Belinda Hornshøj
“Ødegaard skriver: “Omsorg og praktisk hjælp, når du mister.”
I forbindelse med min mand Alfred Bisgaard Christiansens død og begravelse, er det min oplevelse, at det lever de også op til.
Fra første kontakt til dem oplevede jeg, at de var både professionelle og empatiske.
Jeg blev vejledt gennem hele forløbet og fik gode råd, når jeg ønskede det. Ødegaard tog hånd om de praktiske ting på en respektfuld måde, så det blev en værdig afsked, som jeg ønskede det.”
Karen Cæsar Christiansen
Da vi skulle arrangere min søsters begravelse i Herning, blev vi fra flere sider varmt anbefalet Ødegaard og Søgaard begravelser.
Vi havde mange specielle ønsker, da begravelsen spændte fra Herning til Sjælland, men det blev på kyndigste og mest professionelle vis tilrettelagt og udført af Ødegaard og Søgaard med en enestående rolig imødekommenhed.
Vores samarbejde med Majbrith var uden tvivl årsag til, at vi fik den smukkeste og mest nærværende begravelse vi kunne ønske for vores søster.