Begravelse i Vildbjerg

Når et menneske dør, kan det føles, som om verden står stille. Sorgen fylder alt, og samtidig opstår der mange spørgsmål: Hvad gør vi nu? Hvem skal kontaktes? Og hvordan kommer vi bedst igennem den første svære tid som pårørende? Hos Ødegaard og Søgaard Begravelser er vi her for at hjælpe – med ro, overblik og omsorg.

Vi ved, at ingen dødsfald er ens, og at hvert farvel er personligt. Derfor tager vi os tid til at lytte og guide jer gennem processen. Uanset om dødsfaldet er sket i hjemmet, på hospital eller plejehjem, hjælper vi jer.

Udsyngning ved graven

Som pårørende står man ofte i en sårbar situation, hvor beslutninger kan føles tunge. Ødegaard og Søgaard Begravelser hjælper med alt det praktiske omkring begravelsen: afhentning af afdøde, kontakt til kirke eller kapel, valg af kiste, planlægning af ceremonien og koordinering med myndighederne. Vi sørger for, at bevare overblikket og at processen foregår i et tempo, der føles rigtigt for jer.

Samtidig er det vigtigt at huske på sig selv som pårørende. Der findes ikke én rigtig måde at sørge på. Vi møder jer med respekt, nærvær og forståelse – og skaber et trygt rum, hvor der er plads til både spørgsmål, tvivl og følelser.

Vores mål er at lette byrden i en svær tid, så I kan fokusere på det vigtigste: at tage afsked og mindes det menneske, I har mistet.

Gravsted og engel

Lad os hjælpe 

Hos Ødegaard og Søgaard Begravelser vil vi gerne hjælpe jer med at planlægge begravelsen.

Vi hører til i Midt- og Vestjylland.  

Faglig funderet bedemand 

I vores arbejde er vi både personligt engageret og professionelle. Vi uddanner os og bestræber os på at optimere vores faglige viden for at kunne yde den bedste service for jer. 

Begravelse i Ikast eller Vildbjerg

Begravelsesplanlægning i Ikast og Vildbjerg er en vigtig del af vores tjeneste, og vi tilbyder omfattende begravelsesrådgivning for at sikre, at alle aspekter af din begravelse eller bisættelse bliver håndteret med omhu og respekt. Uanset om du har brug for hjælp til begravelses- eller bisættelsesforberedelse, er vi her for at støtte dig.

Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at planlægge en værdig og personlig afsked.

Anbefalinger

Hos Ødegaard & Søgaard Begravelser yder vi omsorg og praktisk hjælp, når du mister. Hver dag bestræber vi os på at være nærværende og bistå med de praktiske forhold i en svær situation. Vi har hjulpet mange familier. Her kan du læse nogle af deres erfaringer med vores assistance.

Kæmpe anbefaling

Hermed en kæmpe anbefaling til Anita og Ødegaard & Søgaard begravelser.

Da min far desværre gik bort den 23/12-23, kom Anita og hjalp os juleaftensdag midt i alt forvirring og sorg.

Anita er et meget fantastisk menneske og bedemand. Hun er meget omsorgsfuld og medfølende, hvilket betød meget i vores situation.

Hun var under vores møde også rigtig god til at veksle mellem de informationer og beslutninger som bisættelsen af min far krævede – og de følelser og fortællinger, som der også var brug for plads til. Vi sad tilbage med en oplevelse af at være i gode hænder – og det har vi været igennem hele forløbet. Anita har haft styr på det hele og beredvilligt undersøgt, det der har været nødvendigt.

Jeg vil til enhver tid anbefale at bruge Anita og Ødegaard & Søgaard begravelser. Det hele er så fint, og en stor hjælp i sorgens stund.”

– Thobias Laustsen

Professionelle og empatiske

Vi benyttede Ødegaard og Søgaard Begravelser ved min mands død. Vi er meget tilfredse. Anita Søgaard og hendes kollega var behagelige, stille og søde.

Anita varetog alt det uoverskuelige papirarbejde der kræves, samt en del ting udover det nødvendige, f.eks. tilskud som vi ikke vidste fandtes. Vore ønsker blev imødekommet og eksekveret med det samme. Prissætningen var fair og gennemskuelig, vi var
hele tiden med, og det blev en fin og god begravelse. En god oplevelse i en træls tid.

 

– Marianne Sejersen

Tak til Anita

I forbindelse med min mors død vil jeg på familiens vegne gerne rette en speciel tak til jer.Under hele forløbet har vi følt os guidet og hjulpet på både omsorgsfuld og professionel vis. 

Det betyder uendelig meget i en sårbar situation. 

Tak også for blomsterhilsen ved begravelsen. 
Alt sammen så værdsat. 

– På familiens vegne, Belinda Hornshøj

En fantastisk støtte

Vi kan varmt anbefale Ødegaard og Søgaard.
Da vi mistede vores mor ret pludseligt, og vi alle var i chok, fik vi den bedste hjælp og støtte af Anita og Majken.

De lyttede med varme og hjalp med at skabe overblik over alle de ting, vi skulle forholde os til omkring bisættelsen.
Vi oplevede dem som meget empatiske og fintfølende. Gennem hele processen gav de os den tid og plads, vi havde brug for, til at tage afsked med vores mor og have sjælen med.

TAK

 Kirstine, Mette og Lene

 

 

Bedemand Bjarne Søgaard

Honorar

Vi tilbyder to forskellige typer af honorarer:

Honorar-basisydelse 3.095 kr. og honorar-fuld service 5.195 kr.

Ødegaard og Søgaards honorar på 3095 kr. anbefaler vi til dem, der i høj grad selv ønsker at planlægge og udføre de praktiske forhold ved begravelsen eller bisættelsen.

Ødegaard og Søgaards honorar på 5195 kr. anbefaler vi til dem, der ønsker, at vi skal planlægge og udføre alle de praktiske forhold ved begravelsen eller bisættelsen.

Se under priseksempler, hvad de to ydelser konkret indeholder.

Hvis I ønsker, vi skal hjælpe jer gennem hele processen, indebærer vores honorar, at vi tager kontakt til alle myndigheder, anmelder dødsfaldet og leverer dødsattest. Vi koordinerer med personaler ved kirker, kapeller, kirkegårde, stenhuggere samt øvrige instanser, som er afhængige af planlægningen.

Vi tager os af fremvisning, udsyngning og følgekørsel, samt kontakt til alle relevante myndigheder, som har brug for informationer i forbindelse med ilægningen eller fremvisningen.

Derudover varetager vi blomsterbestilling, udformning og indrykning af døds- og takkeannoncer, tager kontakt til stenhugger og foretager reservation af mindesamling. Vi tilbyder at betale udlæg og sender en samlet faktura 4-6 uger efter afholdelse af højtideligheden.

Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser er honoraret det samme alle ugens dage, der ikke er tillæg for aften eller weekend. Desuden bestræber vi os på altid at være to personer ved kisteilægninger.

Bedemand Bjarne Søgaard

Kontakt os her

I er altid meget velkomne til at kontakte os for en samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at planlægge en begravelse eller bisættelse. For os er det vigtigt at lytte til jeres ønsker.

E-mail: [email protected]
Døgntelefon: + 45 97 12 06 10 og +45 97 17 20 25