Produkter
I hjertet af både Herning, Ikast og Aulum har Ødegaard og Søgaard Begravelser kontorer. Majbrith Ødegaard S. Holdgaard, Anita Søgaard Kofoed og Bjarne Søgaard Andertun er ejerne, som assisterer, når du oplever, en af dine nærmeste er gået bort. Den 1. juli 2025 blev Heidi Laugesen og Thorkild Vad en del af firmaet. Med deres kendskab til Vildbjerg, Videbæk og Skjern, har vi nu valgt at tilbyde vores hjælp også i de områder af det midt- og vestjyske.
Med lokalt kendskab og rødderne solidt plantet på heden ønsker vi at skabe omstændighederne for, at du kan få hjælp, når en bisættelse eller begravelse skal planlægges. Et dødsfald kan komme pludseligt eller det kan være efter længere tids sygdom – uanset hvordan din situation er, er det centralt, at du som pårørende får den hjælp, der er brug for.
En begravelse kan være stor og pompøs eller en bisættelse kan foregå i stilhed. Et menneskes afslutning skal stemme overens med afdødes ønsker og den virkelighed, der passer til. Med erfaring, respekt og viden bidrager vi med at koordinere og give solid støtte i en svær periode. Vi håber, at nøgleord som respekt, empati og faglig ekspertise står centralt kombineret med, at vi ønsker at fremstå med autencitet og nærvær i hjertet af Midtjylland.
Honorar
Vi tilbyder to forskellige typer af honorarer:
Honorar-basisydelse 3.095 kr. og honorar-fuld service 5.195 kr.
Ødegaard og Søgaards honorar på 3095 kr. anbefaler vi til dem, der i høj grad selv ønsker at planlægge og udføre de praktiske forhold ved begravelsen eller bisættelsen.
Ødegaard og Søgaards honorar på 5195 kr. anbefaler vi til dem, der ønsker, at vi skal planlægge og udføre alle de praktiske forhold ved begravelsen eller bisættelsen.
Se under priseksempler, hvad de to ydelser konkret indeholder.
Hvis I ønsker, vi skal hjælpe jer gennem hele processen, indebærer vores honorar, at vi tager kontakt til alle myndigheder, anmelder dødsfaldet og leverer dødsattest. Vi koordinerer med personaler ved kirker, kapeller, kirkegårde, stenhuggere samt øvrige instanser, som er afhængige af planlægningen.
Vi tager os af fremvisning, udsyngning og følgekørsel, samt kontakt til alle relevante myndigheder, som har brug for informationer i forbindelse med ilægningen eller fremvisningen.
Derudover varetager vi blomsterbestilling, udformning og indrykning af døds- og takkeannoncer, tager kontakt til stenhugger og foretager reservation af mindesamling. Vi tilbyder at betale udlæg og sender en samlet faktura 4-6 uger efter afholdelse af højtideligheden.
Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser er honoraret det samme alle ugens dage, der ikke er tillæg for aften eller weekend. Desuden bestræber vi os på altid at være to personer ved kisteilægninger.
Kontakt os her
I er altid meget velkomne til at kontakte os for en samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at planlægge en begravelse eller bisættelse. For os er det vigtigt at lytte til jeres ønsker.
E-mail: [email protected]
Døgntelefon: + 45 97 12 06 10 og +45 97 17 20 25
