Borgerlig begravelse

Af og til har vi forespørgsler omkring borgerlige begravelser. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, er der forskellige praksisser, man selv skal løse, når en pårørende dør. Kirken har en liturgi, som hjælper, når man skal varetage omstændighederne omkring et dødsfald, men når man ikke er medlem, har man selv ansvaret for at iværksætte disse processer. Udfordringen er, at man er fyldt af alle de følelser, et dødsfald medfører, derfor har man ofte brug for hjælp. Vi har efterhånden hjulpet en del, som har haft brug for et alternativ til folkekirkens ritualer.

Ceremonierne tilrettelægges ud fra enten afdødes eller de pårørendes ønsker. Overordnet set kan man sige, der er elementer, som gentager sig ved ceremonierne. Ofte er der fællessang. Det kan være sange fra højskolesangbogen eller salmebogen blandet med sange fra dansk eller udenlandsk musik af forskellig genre. Desuden er der næsten altid en tale, – en begravelsestale. Den holdes typisk af en af de pårørende, men har man svært ved at rumme den del, er der også mulighed for, at vi som bedemænd kan holde talen. Vi vil lytte til, hvem afdøde var og i fællesskab med jer skabe et billede af samt give ord med som en sidste hilsen. Om ritualet jordpåkastelse er en del af ceremonien er forskelligt. I kirkelig regi udtaler præsten ordene:  af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv. Ved en borgerlig begravelse er det typisk bedemanden, som forestår ritualet. Men – det er ikke sikkert, man ønsker denne del, og derfor kan ritualet udelades.