Magasinet SØNDAG

I dag skal der ske noget lidt specielt. Magasinet SØNDAG kommer til Vestergade 45 og vil lave et interview. De har valgt at fokusere artiklen på det karriereskifte, jeg har gennemgået det sidste år. Der er ingen tvivl om, at tage beslutningen krævede store og lange overvejelser, men har jeg fortrudt? Nej.

Det har jeg ikke. Det kan jeg svare 100% på – samtidig med, at jeg kan glæde mig over den tid jeg fungerede som lærer. Forleden sad jeg på kontoret og pludselig kom 5 af mine tidligere elever ind bare for at sige ”Hej”. Udenfor var det dårligt vejr, det regnede og blæste, og mens de stod i vores entre, dryppede der vand og sjap fra deres jakker og fodtøj. Men de smilte og grinte, og jeg var uendelig glad for at se dem igen. Unge mennesker med lyse sind, gåpåmod og gejst.. dem fulgtes jeg med gennem 25 år på MkF. Det var en sand fornøjelse. Men det er livets gang. Vi mødes og skilles, og vi går ud i livet med de muligheder, vi har. I dag er jeg glad for at være bedemand i Herning. Der er så meget mening forbundet med at være i relation med mennesker, som har brug for hjælp i den vanskelige situation, man står i, når et menneske, man kender, dør. Ind imellem får jeg lov til at blive inviteret ind i det rum, hvor en helt særlig stilhed eksisterer. Jeg ved ikke, om der findes et ord for det, men det er et sted, hvor intensiteten er så fortættet, at alle sanser er vakte. Nogle gange sidder man med hver sin sorg og kan ikke forene den, andre gange bevæger man sig ud og ind af sorgen og deler den med de mennesker, man sidder sammen med og en helt tredje situation kan være, at man er fuldstændig afklaret og afskeden og sorgen bliver håndteret i den ånd. Men uanset er der en stemning. Der er en stilhed over eller under overfladen. Og denne stilhed eller fortættethed er jeg så uendelig ydmyg overfor, for der opstår en situation, hvor jeg møder noget, der er større end mig selv.

Når jeg i dag skal mødes med magasinet SØNDAG, tror jeg, det er nogle af de tanker, jeg vil hive frem.