Min sidste vilje – kom forbi til en samtale i januar eller februar
Vi oplever, der er en stigende interesse for, man selv ønsker at sætte sit præg på, hvordan afslutningen på livet skal være. Mange synes, det er betryggende at vide, der er taget hånd om situationen, så de efterladte kan koncentrere sig om hinanden og den fælles sorg.
Som bedemænd i Aulum, Ikast og Herning vil vi gerne invitere til arrangementet: Min sidste vilje. Her har du mulighed for at sætte ord på nogle af dine overvejelser.
Datoer
Tirsdag den 28. januar kl. 17.00.-19.00. i Aulum
Danmarksgade 11, 7490 Aulum
Onsdag den 29. januar kl. 17.00.-19.00. i Ikast
Orionvej 2A, 7430 Ikast
Torsdag den 6. februar kl. 17.00.-19.00. i Herning
Vestergade 45, 7400 Herning
Det kræver ingen tilmelding, så kom blot forbi. Vi står klar med en kop kaffe og en god samtale.
Kort introduktion til Min sidste vilje
I dokumentet Min Sidste Vilje kan du nedskrive ønsker for, hvordan din begravelse eller bisættelse skal foregå. Det er en personlig erklæring, der sikrer, at dine tanker bliver respekteret, og samtidig letter det beslutningsbyrden for dine pårørende i en tid med sorg.
Når Min sidste vilje skal udformes, skal du tage stilling til, om du vælger en begravelse eller bisættelse. Du kan desuden nedskrive konkrete ønsker til sange, salmer og om der er særlige forhold, du gerne vil, der skal tages hensyn til. Vi kan også tale om ønsket til gravsten eller gravsted, samt om der er spørgsmål til økonomiske forhold.
Min sidste vilje er ikke et fastlåst dokument, så hvis man senere i livet ønsker ændringer, er det muligt.
Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser vil vi gerne skabe rammerne for, at du kan overveje, hvordan afslutningen på dit liv skal udmønte sig. Vores intention er at se det enkelte menneske og derudfra skabe omstændighederne for at personlige ønsker kan realiseres.
Mød vores medarbejdere
Majbrith Ødegaard, Bjarne Søgaard og Anita Søgaard vil tage imod besøgende i løbet af aftenen og tale med dig om, hvad du ønsker i din sidste vilje.
Vi sørger for kaffe, og så sætter en af os sammen med dig i et lukket, fortroligt rum og taler om, hvad der vil betyde noget for dig og din familie.