Bisættelse Herning
En bisættelse i Herning er en smuk og personlig måde at tage afsked med en, du har kær. Her samles familie og venner til en højtidelig handling, hvor man i fællesskab mindes den afdøde og siger et sidste farvel.
Bisættelser følger ofte en klassisk struktur, en liturgi, som præsten leder og guider jer gennem. Var afdøde ikke medlem af folkekirken, kan ceremonien tilrettelægges efter egne ønsker. Den kan indeholde alt fra taler, oplæsning af digte eller breve til musik – enten live eller afspillet – samt sange og salmer. Det vigtigste er, at afskeden bliver så personlig som muligt.
Efter ceremonien køres kisten typisk til krematoriet, enten i Holstebro eller Silkeborg. Når kremeringen er overstået, opbevares asken i en urne. Du kan selv hente urnen på krematoriet, men Ødegaard og Søgaard Begravelser tilbyder også at hente og placere den på kirkegårdskontoret, indtil urnenedsættelsen finder sted.
Man kan vælge at have en sammenkomst i forbindelse med urnenedsættelsen. Det er kirkegårdskontorerne, der koordinerer, i samarbejde med jer som pårørende, hvornår urnenedsættelsen kan finde sted.
I Herning er der knyttet to kirkegårde til bykirkerne. Herning Vestre Kirkegård og Herning Nordre Kirkegård. De øvrige kirker, som blandt andet indbefatter Snejbjerg Kirke, Gjellerup Kirke, Rind Kirke, Lind Kirke, Sunds Kirke, Baunekirken og Tjørring Kirke har egne kirkegårde. Ønsker man urnen nedsat på en fællesplæne, for eksempel i de ukendtes grav, skal familien være opmærksom på, at det ikke altid er muligt at deltage i selve urnenedsættelsen.
Gennem processen er det centralt at sikre, at der tages værdig og kærlig afsked med den afdøde. Desuden er det vigtigt, at jeres ønsker bliver respekteret og opfyldt i de rammer, der føles mest rigtigt for jer.
Lad os hjælpe
Hos Ødegaard og Søgaard Begravelser vil gerne hjælpe jeres familie med at bistå bisættelsen i Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og omegn.
En dag, hvor et levet liv skal mindes
Med erfaring og nærvær sørger vi for at hjælpe jer gennem en periode, der for mange er fyldt med stor kompleksitet.
Vi tager os gerne af de praktiske opgaver i forbindelse med bisættelsen og koordinerer opgaver som gravsted, mindehøjtidelighed eller dødsannoncer.
Kontakt os gerne for at få en samtale om det videre forløb.
Begravelse i Ikast eller Vildbjerg
Begravelsesplanlægning i Ikast og Vildbjerg er en vigtig del af vores tjeneste, og vi tilbyder omfattende begravelsesrådgivning for at sikre, at alle aspekter af din begravelse eller bisættelse bliver håndteret med omhu og respekt. Uanset om du har brug for hjælp til begravelses- eller bisættelsesforberedelse, er vi her for at støtte dig.
Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at planlægge en værdig og personlig afsked.
Anbefalinger
Hos Ødegaard & Søgaard Begravelser yder vi omsorg og praktisk hjælp, når du mister. Hver dag bestræber vi os på at være nærværende og bistå med de praktiske forhold i en svær situation. Vi har hjulpet mange familier. Her kan du læse nogle af deres erfaringer med vores assistance.
Honorar
Vi tilbyder to forskellige typer af honorarer:
Honorar-basisydelse 3.095 kr. og honorar-fuld service 5.195 kr.
Ødegaard og Søgaards honorar på 3095 kr. anbefaler vi til dem, der i høj grad selv ønsker at planlægge og udføre de praktiske forhold ved begravelsen eller bisættelsen.
Ødegaard og Søgaards honorar på 5195 kr. anbefaler vi til dem, der ønsker, at vi skal planlægge og udføre alle de praktiske forhold ved begravelsen eller bisættelsen.
Se under priseksempler, hvad de to ydelser konkret indeholder.
Hvis I ønsker, vi skal hjælpe jer gennem hele processen, indebærer vores honorar, at vi tager kontakt til alle myndigheder, anmelder dødsfaldet og leverer dødsattest. Vi koordinerer med personaler ved kirker, kapeller, kirkegårde, stenhuggere samt øvrige instanser, som er afhængige af planlægningen.
Vi tager os af fremvisning, udsyngning og følgekørsel, samt kontakt til alle relevante myndigheder, som har brug for informationer i forbindelse med ilægningen eller fremvisningen.
Derudover varetager vi blomsterbestilling, udformning og indrykning af døds- og takkeannoncer, tager kontakt til stenhugger og foretager reservation af mindesamling. Vi tilbyder at betale udlæg og sender en samlet faktura 4-6 uger efter afholdelse af højtideligheden.
Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser er honoraret det samme alle ugens dage, der ikke er tillæg for aften eller weekend. Desuden bestræber vi os på altid at være to personer ved kisteilægninger.
Kontakt os her
I er altid meget velkomne til at kontakte os for en samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at planlægge en begravelse eller bisættelse. For os er det vigtigt at lytte til jeres ønsker.
E-mail: [email protected]
Døgntelefon: + 45 97 12 06 10 og +45 97 17 20 25
