Ødegaard og Søgaard Begravelser i Herning, Ikast og Aulum

Ødegaard og Søgaard Begravelser er et lokalt bedemandsfirma, der er placeret i Herning, Ikast og Aulum. Vi tager os af begravelser og bisættelser i både Herning og Ikast samt de omkringliggende byer. Med erfaring, respekt og viden om området bidrager vi til alt fra koordineringen til det administrative og solid støtte og omsorg i en svær periode.

Her på siden kan du læse mere om os, historien bag virksomheden med mange år på bagen og ikke mindst vores personale.

Bedemænd i Herning

Historie

Ødegaard og Søgaard Begravelser er bygget på ryggen af en række begravelsesforretninger i Herning. Siden 1895 har begravelsesforretningen eksisteret. Oprindeligt var beliggenheden i Nygade, men gennem tiden har virksomheden haft forskellige adresser og ejere.

Fra 2008 til 2023 har Bente og Jørgen Ødegaard ejet Ødegaard Begravelser, og de byggede den nuværende lokation på Vestergade. Før dem havde Henning Kristensen forretningen i 20 år, mens virksomheden før 1988 hed Aagaard Nielsens Begravelsesforretning. I 2018 åbnede Ødegaard Begravelser en filial i Danmarksgade 11 i Aulum, og Ødegaard og Søgaard Begravelser har tillige åbnet en filial på Orionvej 2A i Ikast.

I dag drives Ødegaard & Søgaard Begravelser af Bente og Jørgen Ødegaards niece Majbrith Ødegaard samt søskendeparret Anita Søgaard Kofoed og Bjarne Søgaard Andertun. De tre bedemænd i Herning, Ikast og Aulum har kontorer på adresserne Vestergade 45, Herning, Orionvej 2A, Ikast og Danmarksgade 11, Aulum. Du har altid mulighed for at komme ind på et af kontorerne. Faciliteterne indbyder til, du kan have en længere samtale, du kan få besvaret konkrete spørgsmål eller der er mulighed for at se stedet og eventuelt planlægge et møde.  

Majbrith Ødegaard blev oplært af Bente og Jørgen Ødegaard. Hun var i et mesterlæreforløb og blev dermed introduceret til erhvervet samtidig med, at hun gennemførte og afsluttede bedemandsuddannelsen foråret 2023. Anita Søgaard Kofoed og Bjarne Søgaard Andertun har også fulgt Bente og Jørgen Ødegaard i en oplæringsperiode inden, begravelsesforretningen blev overdraget til Ødegaard og Søgaard Begravelser. Gennem Danske Bedemænd får de uddannelsen som bedemand og bliver fagligt og personligt opbygget til at varetage og forestå forskellige typer af begravelses- og bisættelsessituationer.    

Ødegaard og Søgaard Begravelser består af et stærkt team med et bredt spænd af faglige, personlige og sociale kompetencer.

”Vi har en fælles passion for at yde omsorg og hjælp – og ser det som vores vigtigste opgave, at du som pårørende får planlagt og gennemført en værdig og tryg afsked.”

For Ødegaard og Søgaard Begravelser er det vigtigt, at virksomhedens værdier står tydelige, så du er garanteret en sikker og god behandling.

Du kan forvente:

  • at ethvert møde og enhver samtale bliver behandlet respektfuldt
  • at vi lytter til dine behov og ønsker
  • at hver enkelt begravelse eller bisættelse bliver betragtet som unik
  • at tiden gerne må stå stille

Mød personalet

Vi er tre bedemænd med forskellige kompetencer. Vores vision er, at vi hver især må gøre præcis dét, vi er bedst til for at optimere dine ønsker. Bag vores portrætter gemmer der sig personer med familier, venner, interesser og drømme.

Bedemand Bjarne Søgaard

Bjarne Søgaard, bedemand

Gennem de sidste mange år har jeg arbejdet med udviklingshæmmede i et bofællesskab og givet mennesker med særlige behov støtte og vejledning. Jeg har stor viden og erfaring med plejekrævende opgaver og finder det væsentligt at se den enkeltes trivsel. For mig er det centralt at have mennesket i centrum. Jeg ønsker at yde et ansvarsfuldt arbejde. Jeg er en rolig og afbalanceret person, som nyder at finde ro i naturen. Jeg er gift, Far til fire og desuden er jeg engageret FCM-fan.

Min motivation for at være en del af Ødegaard og Søgaard Begravelser er at have en hverdag, hvor man skal vise stor empati for mennesker i sorg, og hvor man lytter til den enkeltes behov. Jeg har stor interesse for, at de praktiske forhold lykkes. Når man oplever at miste, kan det være svært at overskue alle de praktiske gøremål, derfor ønsker jeg at være behjælpelig med dette.

Bedemand Bjarne Søgaard

Majbrith Ødegaard, exam. bedemand

Min erfaring i arbejdet med mennesker kommer hovedsageligt fra 20 år som lærer. Jeg har altid været inspireret af at lytte til menneskers livshistorier; hvad der har formet dem, og hvad de gerne vil videregive til deres nærmeste. De sanselige udtryksformer som æstetisk kunst og litteratur giver mening for mig i livets og sorgens mange aspekter.

Min motivation for at være bedemand er at få lov til at lytte og vise omsorg for mennesker. At tage mig af formaliteter og koordinering, så de kan få den ro, det kræver at samle tanker og følelser om de nære relationer, når der skal tages afsked.

Bedemand Majbrith Ødegaard
Bedemand Anita Søgaard

Anita Søgaard, exam. bedemand

Jeg blev uddannet fra Nr. Nissum Lærerseminarium i 1995 og har arbejdet 28 år i skoleverdenen. Gennem mit arbejdsliv har jeg haft fokus på at dygtiggøre mig, så jeg følte mig opdateret på nyeste tiltag af såvel faglig som pædagogisk karakter. Jeg har taget efteruddannelse på både diplom- og masterniveau. Mit afsluttende masterprojekt i ”Børns litteratur og medier” havde det særlige fokus, hvordan børn gennem litterære processer kan gennemleve sorg, når de mister en, de har kær. Vi er forskellige, – vi erfarer, bearbejder og gennemgår kriser på forskellige måder. Intentionen for mig i Ødegård og Søgaard Begravelser er at vise empati og nærvær i det, der er svært.

Min bevæggrund for at være bedemand i Ødegaard og Søgaard Begravelser er at bidrage til at skabe omstændighederne for en meningsfuld afrunding for dig, der er pårørende. Det er centralt, der er tid og rum til at samle gode minder.

Bedemand Anita Søgaard

Omsorg og faglig omhyggelighed

For Ødegaard og Søgaard Begravelser er det essentielt, at du som pårørende er i centrum. Intentionen er, at begravelsen eller bisættelsen må få det præg og skabes i den ånd, som du ønsker. Derved bliver afskeden en minderig dag, som sætter gode aftryk.
Som bedemænd bruger vi vores personlige kompetencer, vores engagement samt vores faglige ballast med kendskab til love og regler for at yde den bedste støtte og vejledning for dig.

Ødegaard og Søgaard Begravelser er medlem af brancheforeningen Danske Bedemænd. Derigennem får vi de nødvendige uddannelser og holder os opdaterede på fagets udvikling og muligheder. Det sikrer dig kvalitet og tryghed.

Ødegaard og Søgaard Begravelser ønsker at være visionære. For eksempel er det centralt, at virksomheden er i synk med verden omkring, så du kan se, at de ting vi siger, også er de ting, vi gør. En begravelsesforretning kan sagtens forholde sig til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Bedemænd i Ikast
  • Vi besøger skoleklasser, så dine børn ser en kiste.
  • Vi møder konfirmander, så dine unge møder en bedemand.
  • Vi holder foredrag for vågegrupper, sorggrupper eller lignende, så dine venner bliver udrustet.
  • Vi underviser unge, så studerende bliver klogere på praksisområderne.

Social ansvarlighed er en stemme i samfundet, som ønsker at bidrage til et fælles projekt. Ødegaard og Søgaard Begravelser vil gøre en indsats for at denne stemme taler.

Herning og Ikast er grøn forretning

Ødegaard og Søgaard Begravelsesforretning ønsker at være en del af det tanke- og inspirationssæt, som Herning og Ikast repræsenterer.

Afsmitningen kan ses i vores hverdag, når vi tænker på bæredygtige løsninger i forhold til kister, urner eller transporten af disse. Du kan vælge, om du ønsker en kiste fabrikeret hos en lokal iværksætter i kvalitetsrigtige materialer, en kiste med det certificerede logo ”Green Goodbye” eller om du ønsker en kiste med dekorationer fra vores egne lokale kunstnere Majbrith Ødegaard og Anita Søgaard.

At vi er grøn forretning, og at vi ønsker at leve op til FN´s verdensmål, kan også ses, når vi aktivt forholder os til social ansvarlighed. Vi ønsker at formidle vores faglige ekspertise til både børn, unge og ældre. Således holder vi foredrag i skoleregi, besøger klubber, konfirmander eller supplerer undervisningen på eksempelvis social og sundhedsskolerne. Denne form for social ansvarlighed ønsker vi at tilbyde, fordi det er essentielt at forholde sig til hele livet – også slutningen.

Det grønne aftryk  

Kister  

Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser vil vi gerne sætte grønne aftryk. Vi anstrenger os for at være bevidste om, hvordan vi i dagligdagen kan yde et bidrag til bæredygtige løsninger. Vi tror på, ”at mange bække små gør stor å”, så hvis vi kan gøre en forskel ved brug af bevidste materialer, vil vi gerne arbejde med mod målet.  

En måde at forvalte vores ressourcer på er blandt andet at fokusere på valget af kister. Vi har prioriteret en kisteproduktion, som bygger på værdier som genbrug og bevidste materialevalg. Kistefabrikanten Green Goodbye skriver om sig selv: ”Green Goodbye’s miljømæssige bæredygtige koncept går ud på, at afdøde lægges i en inderkiste fremstillet af genbrugspap. Inderkisten er placeret i en yderkiste lavet af træ, hvori den forbliver under en eventuel handling i kirke eller kapel – og under transporten til krematoriet. På krematoriet trækkes inderkisten med den afdøde ud af yderkisten. Yderkistens ene gavl kan tages af, og det er således kun inderkisten, der bliver kremeret. Yderkisten kan bruges igen og igen, så forbruget af træ er langt mindre end på den traditionelle måde, hvor trækisten kremeres.” 

Inderkisten er udstyret med en madras, som er fremstillet af genanvendte tekstiler, et lagen lavet af genbrugslinned fra sundhedsvæsenet ​og en danskfabrikeret pude med andefjer. Inderkisterne bliver bearbejdet og foldet af Green Goodbye i Herning.  

De øvrige kister, vi benytter os af, bliver lavet på Bækmarksbro Kistefabrik. Det er en gammel traditionsrig fabrik, som har eksisteret siden 1910. De sætter en ære i at levere håndværksmæssig kvalitet. Der er både hvidlakerede kister, naturtræskister – og de fremstiller også specialmalede designs. Ønsker man kisten skal have en særlig farve eller et særligt udtryk, vil vi være behjælpelige med at opfylde ønsket. Alle kisterne er inklusive madrasser, lagen og pude.  

 

Urner  

Vores urner er produceret ved Nordic Funeral. Vi har flere forskellige slags, som kan fås i forskellige farver og med forskellige motiver.  

Bestla-urnen er 100% biologisk nedbrydelig og komposterbar. Nordic Funeral skriver, at den er CO2-neutral, miljø-og ressourcebesparende samt fri for miljøgifte og tungmetaller.  Den har en høj dimensionsstabilitet og stivhed og målene for urnen er: Indhold: 5,2 l, Vægt: 700 g Højde: 275 mm. 

Urnen er fremstillet under kontrol af det tyske institut for produktion af begravelsesudstyr i EU. Der medfølger en 100% bionedbrydelig pose til asken.   

Heimurnen er en ARB-FORM. Det betyder at urnen er lavet af forskellige biologiske ingredienser, uden råolie og 100% biologisk nedbrydelig. Urnen fås med vandbaseret maling eller dekoreret med et motiv. Heimurnen er lavet i en unik 3-kantet form, der giver designet et ikonisk udseende. 

 

Den flotte bambusurne er fremstillet af naturmaterialer og er fuldstændig nedbrydelig indenfor 10 år. Der medfølger en 100% bionedbrydelig pose til asken. Målene for urnen er: Højde: 315 mm I Ø ca. 200 mm.  (Man kan tilkøbe et basthjerte og sætte det på urnen).  

Ved askespredning bruger vi urner, som er fremstillet af papir og kraftigt pap. Det er en enkel urne til jordnedsættelse eller askespredning. Den er nem at håndtere med en perforeret top, hvilket betyder den er lettere at anvende ved spredningen.  

Vi vil gerne sætte aftryk, som rækker mod kommende generationer. Hvis man kan optimere, hvordan processerne foregå ved en bisættelse, er det centralt for os. Vores opmærksomhed er blandt andet rettet mod forbrug. Vi genbruger yderkisten, vi bruger kun certificerede og miljøgodkendte produkter og vi bestræber os på i vores hverdag at leve med bevidstheden om at drage omsorg for vores fælles jord.  

  • Vi besøger skoleklasser, så dine børn ser en kiste.
  • Vi møder konfirmander, så dine unge møder en bedemand.
  • Vi holder foredrag for vågegrupper, sorggrupper eller lignende, så dine venner bliver udrustet.
  • Vi underviser unge, så studerende bliver klogere på praksisområderne.

Social ansvarlighed er en stemme i samfundet, som ønsker at bidrage til et fælles projekt. Ødegaard og Søgaard Begravelser vil gøre en indsats for at denne stemme taler.

Bedemand Anita Søgaard

Danske Bedemænd

Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser gør vi vores ypperste for at leve op til de standarder, som brancheforeningen Danske Bedemænd anbefaler. Det er en central værdi for os, at vi har vores rødder solidt plantet i en faglig forståelse for, hvilke opgaver en bedemand skal udføre. Vi har uddannet os til bedemænd. Det indbefatter, at vi har modtaget undervisning fra fagfolk, og at vi har fået både praktisk og videnstung oplæring. Vi ønsker at dygtiggøre os og være grundigt fagligt funderet.  

I begravelses- og bisættelsessamtaler berøres mange forskellige emner. Et forhold, som nogle gange kan virke utrolig kompliceret, er økonomi og arv. Umiddelbart er dette felt en sag mellem pårørende og skifteretten, og vi som bedemænd skal egentlig alene fungere som en slags informator, så kontakten mellem pårørende og skifteret etableres. Skifteretten er som bekendt den instans, som giver sparring i forhold til at træffe de bedste beslutninger. Der er 6 forskellige skifteformer: Boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, forenklet privat skifte og bobestyrer. Skifteretten tager typisk kontakt til pårørende gennem e-Boks kort tid efter dødsfaldet og aftaler et telefonisk møde, så man kan blive guidet gennem processen. Bliver I undervejs i tvivl om, hvordan I skal forholde jer, er I velkomne til at kontakte os ved Ødegaard og Søgaard Begravelser.    

Et andet fokus er brancheforeningen Danske Bedemænds etiske principper. Vi bifalder og samstemmer! Det er simpelthen så vigtigt, der er et kodeks for, hvordan man agerer, når man er i relation med mennesker, som har mistet.  

Brancheforeningen værner blandt andet om:  

  • En høj professionel bevidsthed baseret på en loyal indsats overfor de pårørende      
  • Udvise respekt for den afdøde og dennes vilje, tradition og religion. De pårørende skal være absolut frit stillet i deres valg af bedemand 
  • De pårørende skal have orientering om de forventede begravelsesomkostninger 
  • Overholde en ukrænkelig respekt for den professionelle tavshedspligt omkring betroede oplysninger 
  • Ærlighed og præcision i udøvelsen af bedemandsfaget. Omhyggelig overholdelse af al lovgivning og alle regler vedrørende erhvervet, både nationalt og internationalt. Markedsføring forudsættes at være objektiv, ærlig og passende 
  • Aktiv indsats for at bringe den professionelle viden på et højere niveau 

Værdierne står vi inde for i Ødegaard og Søgaard Begravelser. Vi ønsker at leve op til de etiske principper og ønsker at vise respekt og værdighed ind i de konkrete situationer.

Bedemand Anita Søgaard

Kontakt os her

I er altid meget velkomne til at kontakte os for en samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at planlægge en begravelse eller bisættelse. For os er det vigtigt at lytte til jeres ønsker.

Kontaktoplysninger

Vestergade 45, 7400 Herning

Orionvej 2A, 7430 Ikast

Danmarksgade 11, 7490 Aulum

Email: [email protected]
Døgntelefon: 9712 0610