Udsyngning

Afhængig af hvor den afdøde befinder sig, er der forskellige måder at tage afsked.

Har afdøde været gennem et længere sygdomsforløb, er det måske nedfældet i Min sidste vilje, hvordan hele processen skal forløbe. Andre gange har forløbet måske været kortvarigt, måske er dødsfaldet kommet meget overraskende, måske er dødsfaldet en ulykke eller måske er dødsfaldet sket under komplicerede omstændigheder.

Uanset hvilke faktorer, der er til stede, har du mulighed for før selve begravelsen eller bisættelsen at holde en lille ceremoni – kaldet udsyngning.

Udsyngning ved begravelse og bisættelse

Højtideligheden ved livets afslutning

Traditionen med udsyngning: En sidste musikalsk hilsen

Udsyngning er en stærk tradition, som markerer et af de sidste øjeblikke før afskeden med en afdød. Denne skik indebærer, at familie og venner samles omkring den afdøde for at synge salmer, bede en bøn, og give velsignelse. Denne ceremoni kan finde sted hjemme, på hospitalet eller i kapellet, enten inden den afdøde lægges i kisten eller netop som kisten skal til at lukkes. Det er et personligt valg, om udsyngningen skal ledes af bedemanden eller om det er noget familien selv ønsker at stå for. Det væsentlige ved udsyngningen er den fred og forberedelse, den bringer, som en sidste kærlig handling før begravelsen eller bisættelsen.

Udsyngning afspejler behovet for en meditativ stund med den afdøde, inden vedkommende bringes til det sted, hvor de vil hvile indtil ceremonien. I Herning og omegnen opbevares de afdøde på passende og værdige steder, som f.eks. kølerummene ved de lokale kapeller eller ved Gødstrup sygehus, hvilket sikrer, at der altid er et passende sted til udsyngningens stille stunder.

Udsyngning ved dødsfald

Udsyningens opbygning

Nedenfor er forslag til, hvilke elementer der kan indgå i en udsyngning. I kan vælge at benytte flere led, eller I kan vælge at gøre det helt enkelt. Desuden kan I selv lede udsyngningen, eller Ødegaard og Søgaard Begravelser kan hjælpe jer med at lede ceremonien.

Salmer til begravelse og bisættelse

Salmer til udsyngning

I kan synge salmer som:

  • Til himmelen rækker din miskundhed Gud
  • Altid frejdig når du går
  • Dejlig er jorden
  • Se nu stiger solen

Bøn til udsyngning

Når I er sammen til udsyngningen, kan I bede en bøn, eller I kan bare være stille. Bagerst i salmebogen findes et afsnit, hvor der er nedskrevet tekster, som I kan læse højt, – I kan også formulere jeres egen bøn.

Eksempel på bøn fra salmebogen:

Vor Gud og Far i himlen!
Du ser vor afmagt og smerte over døden.
Vær du hos os her,
hvor vi har mistet et elsket menneske.
Tak for det, vi fik i livet sammen,
både i gode og svære tider.

Tak for den kærlighed,
som gav vores liv mening og fylde.
Giv os mod til at tro
at vi, både levende og døde, er i dine hænder
og er omfattet af din kærlighed.
Amen.

I kan også prioritere andre elementer ved udsyngningen som digtlæsning, højtlæsning af strofer fra en sang, højtlæsning fra et brev eller der kan blive sagt nogle særlige betydningsord.

Bøn og begravelse og bisættelse
Læsning ved begravelse og bisættelse

Eksempel på et digt til højtlæsning

Flere og flere vælger også digte og mindre tekststykker, der læses op. Vi har samlet lidt inspiration til dig her, som du er velkommen til at tage udgangspunkt i.

Så tag mit hjerte

Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.

Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.

Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.

Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses – men kun af dig.

(Tove Ditlevsen, 1942, Fra digtsamlingen Lille verden)

Det døende barn

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ei, det maa Du først mig love,
Thi din Taare brænder paa min Kind. 

Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Naar jeg har det trætte Øie lukt. 

Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
See, han har to Vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik; 

Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver,
Det er Blomster Engelen udstrøer!
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer? 

Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din! 

Men saa maa Du ikke længer sukke,
Græder Du, saa græder jeg med Dig.
O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke —
— Moder — see! nu kysser Englen mig!

(H.C. Andersen 1830)

Johannesevangeliet

I Johannesevangeliet står der: (Jesus sagde:) ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” (Johs. 8,12)

eller

I Johannesevangeliet står der: ”Jesus sagde til hende: ’Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.’” (Johs. 11, 25)

Velsignelse

Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen

Hvil i fred

Inden kistens låg lægges på kisten, udtaler vi i fællesskab ordene:

Hvil i fred – bagefter hjælper vi hinanden med at lægge låget på kisten. Hvis du som pårørende gerne vil hjælpe med at skrue låget fast, er det rigtig fint. Kisten bliver efterfølgende ført ud til rustvognen. Du kan gå ved siden af kisten, foran eller bagved afhængig af, hvordan du har det og når vi kommer ud til rustvognen, hjælper vi hinanden med at løfte kisten op i rustvognen.

Hvordan opbygningen i en udsyngning sammensættes er meget individuelt og meget forskellig fra situation til situation. Ødegaard og Søgaard Begravelser vil gerne hjælpe dig med at sammensætte det program, som passer til jeres situation.

Pårørende ved begravelse og bisættelse

Anbefalinger

Hos Ødegaard & Søgaard Begravelser yder vi omsorg og praktisk hjælp, når du mister. Hver dag bestræber vi os på at være nærværende og bistå med de praktiske forhold i en svær situation. Vi har hjulpet mange familier. Her kan du læse nogle af deres erfaringer med vores assistance.

Kæmpe anbefaling

Hermed en kæmpe anbefaling til Anita og Ødegaard & Søgaard begravelser.

Da min far desværre gik bort den 23/12-23, kom Anita og hjalp os juleaftensdag midt i alt forvirring og sorg.

Anita er et meget fantastisk menneske og bedemand. Hun er meget omsorgsfuld og medfølende, hvilket betød meget i vores situation.

Hun var under vores møde også rigtig god til at veksle mellem de informationer og beslutninger som bisættelsen af min far krævede – og de følelser og fortællinger, som der også var brug for plads til. Vi sad tilbage med en oplevelse af at være i gode hænder – og det har vi været igennem hele forløbet. Anita har haft styr på det hele og beredvilligt undersøgt, det der har været nødvendigt.

Jeg vil til enhver tid anbefale at bruge Anita og Ødegaard & Søgaard begravelser. Det hele er så fint, og en stor hjælp i sorgens stund.”

– Thobias Laustsen

Professionelle og empatiske

Vi benyttede Ødegaard og Søgaard Begravelser ved min mands død. Vi er meget tilfredse. Anita Søgaard og hendes kollega var behagelige, stille og søde.

Anita varetog alt det uoverskuelige papirarbejde der kræves, samt en del ting udover det nødvendige, f.eks. tilskud som vi ikke vidste fandtes. Vore ønsker blev imødekommet og eksekveret med det samme. Prissætningen var fair og gennemskuelig, vi var
hele tiden med, og det blev en fin og god begravelse. En god oplevelse i en træls tid.

 

– Marianne Sejersen

Tak til Anita

I forbindelse med min mors død vil jeg på familiens vegne gerne rette en speciel tak til jer.Under hele forløbet har vi følt os guidet og hjulpet på både omsorgsfuld og professionel vis. 

Det betyder uendelig meget i en sårbar situation. 

Tak også for blomsterhilsen ved begravelsen. 
Alt sammen så værdsat. 

– På familiens vegne, Belinda Hornshøj

En fantastisk støtte

Da vi med kort mellemrum mistede såvel mor/svigermor og far/svigerfar var vi i en næsten uoverskuelig situation, hvor vi egentlig havde nok i at bearbejde vores følelser – og samtidig svært ved at overskue det praktiske omkring bisættelserne. I den situation var Bente og Jørgen Ødegaard en fantastisk støtte.

De var utrolig empatiske, hjælpsomme, gode til at gøre opmærksom på de forskellige muligheder ( ex. hvad gør man når en person skal lægges i kiste), og skabe overblik over hele ceremonien på en klar og “enkel” måde. De var reelle (prisen blev oplyst på forhånd på alt) og de var for os en utrolig støtte i en svær tid. Alt i alt var de i hele forløbet fantastiske, behagelige og professionelle. Absolut anbefalelsesværdige, når man står i en så svær situation.

En stor TAK til Bente og Jørgen for deres unikke måde at håndtere opgaven på”.

– Birthe og Bjarne

Kontakt os her

I er altid meget velkomne til at kontakte os for en samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at planlægge en begravelse eller bisættelse. For os er det vigtigt at lytte til jeres ønsker.

Kontaktoplysninger

Vestergade 45, 7400 Herning

Orionvej 2A, 7430 Ikast

Danmarksgade 11, 7490 Aulum

Email: [email protected]
Døgntelefon: 9712 0610