Vores Værdier

Vi ved, det er svært at miste.

Vi ved, der er mange situationer at forholde sig til.

Vi ved, det er svært at rumme sorgen samtidig med, der er et praktisk forløb.

For Ødegaard og Søgaard Begravelser er det vigtigt, du som pårørende er i centrum. Intentionen er, at begravelsen eller bisættelsen må få det præg og skabes i den ånd, som du ønsker. Derved bliver afskeden en minderig dag, som sætter gode aftryk. Som bedemænd bruger vi vores personlige kompetencer, vores engagement samt vores faglige ballast med kendskab til love og regler for at yde den bedste støtte og vejledning for dig. Ødegaard og Søgaard Begravelser er medlem af brancheforeningen Danske Bedemænd. Derigennem får vi de nødvendige uddannelser og holder os opdaterede på fagets udvikling og muligheder. Det sikrer dig kvalitet og tryghed. Vi deltager i arrangementer, tager på kurser og søger viden, som optimerer vores faglige baggrunde.

Vi ønsker at være visionære. Vi ønsker at sætte høje standarter for, hvordan vi er i relationen med jer, som har brug for vores hjælp. Det er centralt, at vores virksomhed er i synk med verden omkring, så du kan se, at de ting vi siger, også er de ting, vi gør. Vi fokuserer på at have et højt etisk mindsæt, så vi værner om at behandle alle med respekt og omsorg. For eksempel er vores intention altid at være to til en ilægning, hvis en person er død i privat hjem. Det betyder, at I som pårørende har et frit valg i forhold til, om I vil hjælpe med at lægge afdøde i kiste, eller I gerne vil overlade processen til os. Det vigtigste er, at I har det godt med, hvordan der bliver taget afsked med jeres kære.

Bedemænd i Herning
Bedemand Bjarne Søgaard

Social ansvarlighed

I Danmark fokuserer vi på social ansvarlighed. Vi ønsker at være en stemme i samfundet, som bidrager til et fælles samfundsprojekt. Vi tilrettelægger og prioriterer, at vi kan komme ud i forskellige sociale sammenhænge og fortælle om vores arbejde.

· Vi besøger skoleklasser, så dine børn ser en kiste og hører, hvordan en bedemand arbejder.

· Vi møder konfirmander, så dine unge erfarer, hvordan man håndterer et dødsfald.

· Vi holder foredrag for vågegrupper, sorggrupper eller lignende, så dine venner bliver udrustet til at hjælpe, når livet er svært.

· Vi underviser studerende, så de bliver klogere på praksisområderne og får viden, de kan bruge i deres fremtidige arbejde.

Ødegaard og Søgaard Begravelser ønsker at være en stemme i samfundet, hvor vi underviser, fortæller og formidler både faglig viden, men også personlige erfaringer om, hvordan vi skal forholde os til døden, og hvordan vi kan hjælpe i forskellige situationer.

Bedemand Bjarne Søgaard

FN’s 17 Verdensmål

En begravelsesforretning kan sagtens forholde sig til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

I formålsbeskrivelsen står der:

”Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Verdensmålene anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Det kræver en fælles, global integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Og alle lande skal bidrage. Uagtet landenes forskellige udgangspunkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, er globale. Og det samme er konsekvenserne. Derfor er vi nødt til at løse udfordringer i fællesskab.”

Ødegaard og Søgaard Begravelser er bevidst om, at målene er ambitiøse – men samtidig ved vi, at mange bække små gør en stor å, så hvis vi kan bidrage med eksempelvis at øge viden blandt børn og unge om, hvordan man etisk forholder sig til døde, eller hvis vi gennem foredrag kan øge opmærksomheden mod, at begravelser kan foregå under bæredygtige ansvarlige forhold, tænker vi, at vi bidrager til den fælles løsning af globale udfordringer. Vi er en lille bæk, som assisterer for at skabe viden til den større å – og vores beskedne bidrag kan forhåbentlig være med til at påvirke den verden vi er en del af.

Danske Bedemænd

Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser gør vi vores ypperste for at leve op til de standarder, som brancheforeningen Danske Bedemænd anbefaler. Det er en central værdi for os, at vi har vores rødder solidt plantet i en faglig forståelse for, hvilke opgaver en bedemand skal udføre. Vi har uddannet os til bedemænd. Det indbefatter, at vi har modtaget undervisning fra fagfolk, og at vi har fået både praktisk og videnstung oplæring. Vi ønsker at dygtiggøre os og være grundigt fagligt funderet.

I begravelses- og bisættelsessamtaler berøres mange forskellige emner. Et forhold, som nogle gange kan virke utrolig kompliceret, er økonomi og arv. Umiddelbart er dette felt en sag mellem pårørende og skifteretten, og vi som bedemænd skal egentlig alene fungere som en slags informator, så kontakten mellem pårørende og skifteret etableres. Skifteretten er som bekendt den instans, som giver sparring i forhold til at træffe de bedste beslutninger. Der er 6 forskellige skifteformer: Boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, forenklet privat skifte og bobestyrer. Skifteretten tager typisk kontakt til pårørende gennem e-Boks kort tid efter dødsfaldet og aftaler et

telefonisk møde, så man kan blive guidet gennem processen. Bliver I undervejs i tvivl om, hvordan I skal forholde jer, er I velkomne til at kontakte os ved Ødegaard og Søgaard Begravelser.

Et andet fokus er brancheforeningen Danske Bedemænds etiske principper. Vi bifalder og samstemmer! Det er simpelthen så vigtigt, der er et kodeks for, hvordan man agerer, når man er i relation med mennesker, som har mistet.

Brancheforeningen værner blandt andet om:

· En høj professionel bevidsthed baseret på en loyal indsats overfor de pårørende

· Udvise respekt for den afdøde og dennes vilje, tradition og religion. De pårørende skal være absolut frit stillet i deres valg af bedemand

· De pårørende skal have orientering om de forventede begravelsesomkostninger

· Overholde en ukrænkelig respekt for den professionelle tavshedspligt omkring betroede oplysninger

· Ærlighed og præcision i udøvelsen af bedemandsfaget. Omhyggelig overholdelse af al lovgivning og alle regler vedrørende erhvervet, både nationalt og internationalt. Markedsføring forudsættes at være objektiv, ærlig og passende

· Aktiv indsats for at bringe den professionelle viden på et højere niveau

Værdierne står vi inde for i Ødegaard og Søgaard Begravelser. Vi ønsker at leve op til de etiske principper og ønsker at vise respekt og værdighed ind i de konkrete situationer.

 

 

Vi hjælper lokalt

Ved Ødegaard og Søgaard Begravelser bliver vi af og til spurgt, om vi vil støtte foreninger, lokale projekter, sociale tiltag eller godgørende formål. Det vil vi selvfølgelig gerne. Vi vil gerne engagere os og bidrage til konkrete formål.

Vi er sponsorer ved Ikast Håndbold. Det er en klub med rødder og hjerte i Midtjylland. En klub, hvor man står skulder ved skulder og løfter, bærer, støtter og kæmper sammen. Vi er i hallen ved alle hjemmekampene, og vi deltager ved arrangementer, som støtter op om klubben.

Vi har også valgt at støtte KSA i Herning. KSA står for Kirkernes Sociale Arbejde. Det er en bred konstellation, hvor man støtter mennesker i forskelligartede situationer. Det kan være mennesker i sorg, mennesker i afhængighed eller mennesker, som på en eller anden måde har brug for et pusterum. KSA siger om sig selv, at ”Kirkernes Sociale Arbejde i Herning Kommune er et netværk af kirker fra de to Herning provstier, som gerne vil tilbyde forpligtende fællesskaber til børn og voksne i alle livets faser.”  Det er et diakonalt arbejde, som ønsker at række ud til kommunens borgere.

Ødegaard og Søgaard Begravelser har således et ønske om at støtte lokale tiltag og således bidrage til et større formål.

Kontakt os her

I er altid meget velkomne til at kontakte os for en samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at planlægge en begravelse eller bisættelse. For os er det vigtigt at lytte til jeres ønsker.

Kontaktoplysninger

Vestergade 45, 7400 Herning

Orionvej 2A, 7430 Ikast

Danmarksgade 11, 7490 Aulum

Email: [email protected]
Døgntelefon: 9712 0610